Privatlivspolitik og tilsynsrapporter

Tilsynsrapporter

Styrelsen for patientsikkerhed aflægger stikprøvekontroller hos fysioterapeuter. Senest har vores fysioterapeut Adam haft besøg, uden anmærkninger. Du kan læse hele rapporten her.

Læs vores privatlivspolitik

1. Hvilke oplysninger behandler vi?

I forbindelse med din behandling på klinikken noterer vi oplysninger om dine helbredsmæssige forhold til brug for den journalførelse, som vi efter sundhedslovgivningen har pligt til at foretage. De nærmere regler findes i autorisationslovens kapitel 6 og journalbekendtgørelsen (bkg. nr. 1090 af 28.
juli 2016 om 1090 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler).

Udover de helbredsoplysninger vi selv noterer om dig, kan vi modtage helbredsoplysninger om dig fra andre sundhedspersoner, f.eks. din læge, efter reglerne i sundhedslovens kapitel 9.

Oplysningerne anvendes til brug for en god og sikker behandling af dig og de administrative funktioner, der er forbundet hermed.

Vi har pligt til at opbevare dine oplysninger sikkert og fortroligt.

Vi kan også registrere andre oplysninger om dig til brug for afregningsformål. Disse oplysninger noteres med hjemmel i databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b og f.

Vi kan også anvende dine kontaktoplysninger til brug for udsendelse af nyhedsbreve eller andre markedsføringsmæssige tiltag. I så fald indhenter vi først dit samtykke. Denne anvendelse sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra a.

2. Videregivelse af oplysninger

Efter sundhedsloven har vi tavshedspligt om dine helbredsmæssige og andre følsomme forhold, men hvis det er nødvendigt, kan vi udveksle dine helbredsoplysninger internt blandt vort personale.

Videregivelse af helbredsoplysninger uden for klinikken må som udgangspunkt kun ske med dit samtykke. I særlige tilfælde kan der efter reglerne i sundhedsloven ske videregivelse uden samtykke. Det vil typisk være til andre sundhedspersoner, f.eks. din egen læge. De nærmere regler herom findes i sundhedslovens kapitel 9.

De oplysninger vi har registreret til brug for afregningsformål, udveksles med betalingsformidlere i det omfang, det er nødvendigt for at gennemføre betalingerne. Hvis din behandling helt eller delvist betales af andre end dig selv, f.eks. af din region eller af et forsikringsselskab, vil vi også videregive oplysninger om behandlingen til den, der skal betale.

4. Hvor længe opbevares oplysningerne?

Din journal opbevares i det tidsrum, der er fastlagt af Styrelsen for Patientsikkerhed. Det gældende tidsrum er max 5 år fra det seneste notat i journalen, jf. journalbekendtgørelsens § 15, stk. 2. I særlige tilfælde kan journalen opbevares længere.

Oplysninger til brug for afregningsformål opbevares så længe, det er nødvendigt af hensyn til afregning og bogføring.

5. Dine rettigheder vedrørende oplysningerne

Du kan få indsigt i hvilke oplysninger, vi har registeret om dig, ved at kontakte os. Efter autorisationslovens § 24 må vi ikke slette oplysninger i din journal, men hvis du mener, at der er fejl i journalen, kan du bede om, at der laves en tilføjelse.

For oplysninger, der ikke er omfattet af patientjournalen, har du har ret til at få rettet eller slettet ukorrekte oplysninger. Du har også ret til at bede os om at ophøre med at behandle sådanne oplysninger om dig.

6. Klage

Klager over vores behandling af dine personoplysninger kan indgives til Datatilsynet, Borgergade 28, 5. sal, 1300 København K. Du kan finde nærmere oplysninger om Datatilsynet på www.datatilsynet.dk

Tilsyn med reglerne i sundhedslovgivningen føres af Styrelsen for
Patientsikkerhed. Du kan findes styrelsens kontaktoplysninger på www.stps.dk.

Fremragende
På basis af 91 anmeldelser
Rikke Emilia Klok Sander
4. April, 2024
Jeg er kommet hos først KuhreFysio og senere KompletFysio under og efter graviditet. Under graviditet har jeg modtaget behandling af svære bækkensmerter, hvilket løbende har øget mit funktionsniveau og lindret betragteligt. Til første behandling ankom jeg krummet sammen i smerte og tudende, hvilket allerede blev tryllet MEGET bedre efter én time. Kæmpe anbefaling af Anne og Pia, hvis du har graviditetsgener. Til behandling af respirationsgener, astma og længerevarende hoste er jeg kommet hos Emma. Hun får også min varmeste anbefaling. Alle er de yderst kompetente, initiativrige og meget, meget behagelige. Jeg har til enhver tid følt mig respekteret og taget alvorligt, hvilket ellers kan være en udfordring, især med graviditetsrelaterede skader og smerter. Stuhr 5-tal fra mig
Sascha Thoning
25. Marts, 2024
Pia Grønhøj er både dygtig, lydhør, hyggelig og tålmodig. Stor anbefaling herfra.
Chris Poole
23. Marts, 2024
Emma er en meget dygtig fysioterapeut. Hun har hjulpet mig med nogle problemer der bl.a. stammer fra mange års arbejde som fløjtenist. Hun fandt meget hurtigt hvor og hvordan at problemerne kunne forbedres. Hun kan anbefales til alle, men især til musikere der oplever gener når de spiller.
Jeanette Broe
11. Marts, 2024
Virkelig kompetente fys - uanset hvem jeg har været i forløb med. Fordi de alle har forskellige specialer er der altid en der kan det man har brug for! Kommer aldrig til at gå andre steder igen.
Afet Zilbeari (Dobroshti)
27. Februar, 2024
Godt service
Torbjørn Rosvoll
23. Februar, 2024
Dyktige folk!
nicoo E
21. Januar, 2024
Jeg kan varmt anbefale Adam Thagesen han er virkelig en sød og rar person, meget forstående og lyttende, og bedst af alt så kan han virkelig sit kram. 10 stjerner herfra
Audrux B
9. November, 2023
Jeg har gået til fysiopilates hos Pia i over et år. Det er hver gang en god oplevelse, som giver mere overskud til min hverdag. Jeg er næsten kommer helt af med mine smerter i lænd, så jeg vil helt klart anbefale denne blide form for træning hos Pia.
Yvonne Mørck
6. November, 2023
Jeg har haft ortopædiske indlæg det meste af livet, som har fungeret mere eller mindre godt. Ingen behandlere har dog noteret, at jeg har deforme tæer, således at min trædeflade er mindre end normalt. Det fik jeg konstateret hos en kompetent fysioterapeut hos Kompletfysio, som også fik tilpasset et særligt indlæg, Formthotics, til mine fødder. Det har gjort, at jeg nu kan gå længere end før uden smerter, og at jeg bedre kan holde balancen. Råd og vejledning af dygtige fagfolk er afgørende for den individuelle tilpasning af Formthotics indlæg. Yvonne Mørck (67 år)
Susanne Rosenild
14. Oktober, 2023
Emma Bjørn har hjulpet mig super professionelt gennem et udfordrende forløb med smerter. Hun ser på hele kroppen og den aktuelle situation jeg er i. Hun har en meget skarp og faglig vurdering og konkret behandling af det som skal til Hun kan se og mærke sig frem til hvor problemerne er. Gennem dialog om hverdagsforhold har jeg fået konkrete og realistiske råd og øvelser til at tage fat på. Og det hjælper! Uforbeholden anbefaling herfra!

Hos KompletFysio er du altid i sikre hænder

KompletFysio er din engagerede fysioterapiklinik i såvel skadeshåndtering, vejledning, forebyggelse og behandling. Vi er et team der besidder forskellige kompetencer, indenfor flere områder af vores fag.