Korsbåndsskade

En korsbåndskade kan betyde udelukkelse fra sport i lang tid, derfor er korrekt træning afgørende for at vende hurtigt og sikkert tilbage.

Korsbåndsskade

Der findes to korsbånd i knæet, det forreste (ACL) og det bageste korsbånd (PCL). Korsbånd er sammen med meniskerne, ydre ledbånd og muskler med til at sikre stabiliteten i knæet.

Forreste korsbånd har til funktion at forhindre underbenet, i at forskyde sig fremad i forhold til lårbenet. Ved overrivning af det forreste korsbånd, vil knæet blive ustabilt og øge risikoen for at gøre yderligere beskadigelse i leddet.

Behandling

Træning er det mest centrale i behandlingen af korsbåndsskade. Vi tilrettelægger og justerer altid din træning, så du opnår højest muligt udbytte. Vi tager forbehold for strukturenes helingstider, så andet væv ikke tager skade under din genoptræning.

Vi supplerer din træning med manuel behandling af eventuelle stramme strukturer, opstået på grund af kompenseringer. El-terapi kan også anvendes til at stimulere din muskel under træningen.

Vi har knæhold hver onsdag i Frederiksberg hallerne, læs mere om knæhold.

Behandling af korsbåndsskader

I den helt akutte fase behandles en korsbåndsskade som andre skadestyper med RICEM – dvs. Rest, Ice, Compression, Elevation, Mobilization. Det vil sige ro, is på, evt. kompression, læg benet op, og bevæg det blidt jævnligt i løbet af dagen. Ved bagerste korsbåndsskade kan det endvidere være relevant at supplere med en hængselsbandage tidligt i forløbet.

Træning er, overordnet set, det mest centrale i behandlingen af korsbåndsskade. Først vil der være fokus på at mindske hævelse og øge blodgennemstrømningen for at give en mere effektiv heling. Eftersom knæet nu mangler et af de stabiliserende elementer, er det primære mål med træningen at øge styrken i de muskler der løber forbi knæet og kan hjælpe til med at stabilisere knæet fremadrettet. Der kan også være andre hensyn at tage, hvis skaden er sket sammen med skade på andre strukturer.

Vi supplerer din træning med manuel behandling af eventuelle stramme strukturer, som man næsten altid ser opstå på grund af kompenseringer. El-terapi kan også anvendes til at stimulere din muskel under træningen, så du får et endnu bedre resultat af din genoptræning.

Langt de fleste der får en korsbåndsskade opnår god funktion og stabilitet i knæet igen efter genoptræning, selvom knæet måske aldrig kommer til at føles helt som det gjorde før skaden. Hvis du er idrætsaktiv på et højt niveau, kan det være at operation er relevant. Efter operationen vil der være et genoptræningsforløb på 6-12 måneder, som på mange måder ligner genoptræningsforløbet efter den akutte skade.

Vores knæhold til korsbåndsskader

Det kan være gavnligt for de fleste at få råd og vejledning af en professionel, når man skal igang med genoptræning efter en korsbåndsskade. Det tager tid at øge styrken i de stabiliserende muskler, og det er vigtigt, at niveauet i øvelserne er tilpasset dig og din skade, og at denne tilpasning løbende justeres, så man er sikker på at få det maksimale udbytte, uden at overbelaste de andre strukturer i knæet. Hvis du har skade på flere strukturer, er det endnu mere vigtigt at træningsprogrammet er tilpasset dig og din krop.

Vores hold er små, så der altid er god tid til at tilpasse træningen til den enkeltes niveau, og holdene ledes af vores fysioterapeut Andreas, som har mange års erfaring med knæskader af alle slags. Vi har hold med flere sværhedsgrader, så du er sikker på at komme på et hold der passer til netop dig.

Du kan læse mere om vores knæhold her.

Vi har flere erfarne sportsfysiotereapeuter som står klar til at hjælpe dig med en vurdering og plan, og hvis holdtræning ikke er noget for dig, så er der også mulighed for at få et individuelt forløb hos dem. Du kan læse mere om vores sportsfysioterapeuter her.

Forreste korsbåndsskade (ACL ruptur)

Det forreste korsbånd spiller en central rolle i at stabilisere knæet ved at forhindre underbenet i at glide fremad i forhold til lårbenet. Når det forreste korsbånd overrives, bliver knæet ustabilt, hvilket øger risikoen for yderligere skader. Faktisk stammer hele 95% af korsbåndsskader fra det forreste korsbånd, og disse skader er særligt udbredte i sportsgrene som fodbold, håndbold og basketball. En akut skade vil ofte manifestere sig som en pludselig, skarp smerte, efterfulgt af hurtig hævelse. Efter nogle uger kan smerten aftage, men en følelse af ustabilitet og usikkerhed i knæet kan fortsætte.

Ofte vil man med test i klinikken kunne afgøre, om der er tale om en korsbåndsskade, men i tvivlstilfælde vil man supplere med en MR-scanning. Ofte ser man skade på andre strukturer sammen med en forreste korsbåndsskade. Det kan fx. være en af meniskerne, som er biomekanisk forbundet med det forreste korsbånd, og dermed er mere udsat.

Bagerste korsbåndsskade (PCL)

Det bagerste korsbånd sørger for, at underbenet ikke kan forskyde sig bagud i forhold til lårbenet. Kun 5% af korsbåndsskader finder man på det bagerste korsbånd, og det skyldes at det er både kortere og stærkere end det forreste. Dog kan man stadig være uheldig og få en skade på det, enten i sports sammenhæng eller – som er mere almindeligt – ved et trafikuheld.

Da det bagerste korsbånd er relativt stærkt, ses skade på det ofte sammen med skader på andre strukturer i knæet, da der ofte skal ret store kræfter til for at en bagerste korsbånd skade opstår. Man kan også se eksempler hvor det bagerste korsbånd ikke er fuldt overrevet, men kun delvist.

Nogle mærker en stærk smerte når de får skaden, men andre opdager det knap, og kan derfor gå længe med skaden, før den opdages. Symptomerne på bagerste korsbåndsskade minder om symptomerne på forreste korsbåndsskade som er smerte, hævelse og en følelse af, at knæet ikke er så stabilt længere og måske endda kan give efter.

Fremragende
På basis af 91 anmeldelser
Rikke Emilia Klok Sander
4. April, 2024
Jeg er kommet hos først KuhreFysio og senere KompletFysio under og efter graviditet. Under graviditet har jeg modtaget behandling af svære bækkensmerter, hvilket løbende har øget mit funktionsniveau og lindret betragteligt. Til første behandling ankom jeg krummet sammen i smerte og tudende, hvilket allerede blev tryllet MEGET bedre efter én time. Kæmpe anbefaling af Anne og Pia, hvis du har graviditetsgener. Til behandling af respirationsgener, astma og længerevarende hoste er jeg kommet hos Emma. Hun får også min varmeste anbefaling. Alle er de yderst kompetente, initiativrige og meget, meget behagelige. Jeg har til enhver tid følt mig respekteret og taget alvorligt, hvilket ellers kan være en udfordring, især med graviditetsrelaterede skader og smerter. Stuhr 5-tal fra mig
Sascha Thoning
25. Marts, 2024
Pia Grønhøj er både dygtig, lydhør, hyggelig og tålmodig. Stor anbefaling herfra.
Chris Poole
23. Marts, 2024
Emma er en meget dygtig fysioterapeut. Hun har hjulpet mig med nogle problemer der bl.a. stammer fra mange års arbejde som fløjtenist. Hun fandt meget hurtigt hvor og hvordan at problemerne kunne forbedres. Hun kan anbefales til alle, men især til musikere der oplever gener når de spiller.
Jeanette Broe
11. Marts, 2024
Virkelig kompetente fys - uanset hvem jeg har været i forløb med. Fordi de alle har forskellige specialer er der altid en der kan det man har brug for! Kommer aldrig til at gå andre steder igen.
Afet Zilbeari (Dobroshti)
27. Februar, 2024
Godt service
Torbjørn Rosvoll
23. Februar, 2024
Dyktige folk!
nicoo E
21. Januar, 2024
Jeg kan varmt anbefale Adam Thagesen han er virkelig en sød og rar person, meget forstående og lyttende, og bedst af alt så kan han virkelig sit kram. 10 stjerner herfra
Audrux B
9. November, 2023
Jeg har gået til fysiopilates hos Pia i over et år. Det er hver gang en god oplevelse, som giver mere overskud til min hverdag. Jeg er næsten kommer helt af med mine smerter i lænd, så jeg vil helt klart anbefale denne blide form for træning hos Pia.
Yvonne Mørck
6. November, 2023
Jeg har haft ortopædiske indlæg det meste af livet, som har fungeret mere eller mindre godt. Ingen behandlere har dog noteret, at jeg har deforme tæer, således at min trædeflade er mindre end normalt. Det fik jeg konstateret hos en kompetent fysioterapeut hos Kompletfysio, som også fik tilpasset et særligt indlæg, Formthotics, til mine fødder. Det har gjort, at jeg nu kan gå længere end før uden smerter, og at jeg bedre kan holde balancen. Råd og vejledning af dygtige fagfolk er afgørende for den individuelle tilpasning af Formthotics indlæg. Yvonne Mørck (67 år)
Susanne Rosenild
14. Oktober, 2023
Emma Bjørn har hjulpet mig super professionelt gennem et udfordrende forløb med smerter. Hun ser på hele kroppen og den aktuelle situation jeg er i. Hun har en meget skarp og faglig vurdering og konkret behandling af det som skal til Hun kan se og mærke sig frem til hvor problemerne er. Gennem dialog om hverdagsforhold har jeg fået konkrete og realistiske råd og øvelser til at tage fat på. Og det hjælper! Uforbeholden anbefaling herfra!

Studierabat

Er du studerende? Så tilbyder vi 10% rabat på mange af vores behandlinger.

Hos KompletFysio er du altid i sikre hænder

KompletFysio er din engagerede fysioterapiklinik i såvel skadeshåndtering, vejledning, forebyggelse og behandling. Vi er et team der besidder forskellige kompetencer, indenfor flere områder af vores fag.