Fysioterapi: +45 30 48 07 85 Sportsfysioterapi: +45 30 48 07 95

Akillessene ruptur

KuhreFysio er specialister i genoptræning efter achillesseneruptur. 

Overrivning af akillessene / Akillesseneruptur

En akillessene kan overrives delvist eller helt. Overrivning opstår oftest i forbindelse med fysisk aktivitet i en hold-igen-bevægelse (eccentrisk kontraktion).
I en del tilfælde kan skaden skyldes forudgående gener med betændelse i akillessenen.

Total overrivning af akillessene kan behandles både uden og med operation. Begge dele kræver længere genoptræning efterfølgende.

Ved en delvis overrivning. Bør der holdes pause mens senen heler. Pauselængden afhænger af skadens størrelse og placering.

Symptomer

Oftest høres eller mærkes et smæld, som at blive sparket lige ind på bagsiden af underbenet. Det er sædvanligvis umuligt at gå på tæer ved total overrivning.

Behandling / træning

Inden du kommer til os, er du enten blevet opereret og/eller gået med walker. Så snart din læge giver grønt lys for at bevæge anklen, er det vigtigt at du stimulerer musklen så meget som muligt. Det kan fx være med el-terapi eller lette elastikøvelser. Din bevægelighed i anklen skal øges, uden at forlænge en typisk forlænget akillessene. Hvert genoptræningsforløb bliver tilrettelagt ud fra dig, og hvilket niveau du skal tilbage til.

Dette kan de fleste forvente ved genoptræning:
Klar til jogging efter 12-16 uger
Klar til ikke-kontaktsport efter 16-20 uger
Klar til kontaktsport efter 20-24 uger

Achilles ruptur-compex